Alle børn har brug for et børnegodt liv
Der er for stor forskel på børns liv i København
Mange børn har det godt, men der er for mange, der hver dag må bide tænderne sammen og bare klare sig. Være de voksne i den familie, de er en del af. Prøve at skjule, at skoene klemmer, og at de mangler tøj – eller er sultne, fordi deres forældre ikke kan lave en madpakke til dem. Eller måske forældrene lige skal sove branderten ud om morgenen. De børn har brug for os og må ikke blive glemt, fordi de tier stille.
Det er så lidt, der gør en stor forskel. De børn skal også kunne gå til sport, være med på skolens ture og til en børnefødselsdag, selvom deres forældre ikke kan betale, hvad det koster. Det er vores fælles ansvar, at alle børn har et børnegodt liv.
Alle børn har brug for voksne voksne
Det er ikke altid nemt at være voksen
Vi skal have mod til at give en hjælpende hånd og sætte ind, før det er for sent. Alt for mange voksne mennesker kommer ud i druk og misbrug og tager en tur nedenom.
Vi skal have mod til at tilbyde dem en vej tilbage til livet – og helst være der, før turen mod samfundets bund er startet.
Mange børn har et alkoholproblem uden at drikke. Fordi den ene eller begge deres forældre drikker for meget. Det kan derfor ikke nytte noget, at det kun er de voksne, som har ret til hjælp og en vej ud af et misbrug. Børnene skal også have ret til hjælp ud af deres forældres misbrug. Det er vores fælles ansvar, at alle børn i vores samfund har nogle voksne voksne.
Ekstra rådgivning
Det skal være nemmere for pædagoger at hjælpe udsatte børn
Mange små børn tilbringer flere vågne timer sammen med daginstitutionernes personale end med deres forældre. Pædagogerne kommer derfor ofte til at kende børnene så godt, at de fornemmer, hvis der er noget galt derhjemme. Det er vigtigt, at en sådan bekymring ikke strander, fordi pædagogerne er i tvivl om, hvordan problemet skal håndteres. Der kan måske også være usikkerhed om, hvor man skal henvende sig. Derfor skal alle daginstitutioner have adgang til en socialrådgiver, som kan vurdere, hvad der vil være den rette indsats over for både barnet og familien. Hvis der er bekymring, skal der altid følges op. Daginstitutionerne bør også have mulighed for at trække på andre faggrupper, f.eks. psykologer. Det samme skal gøre sig gældende for Sundhedsplejerskerne i Københavns Kommune, da ikke alle børn går i institution, og det vigtigt, at der følges op på disse børn på anden vis. Sundhedsplejerskerne kommer i hjemmene hos nyfødte børn i Københavns Kommune, og det vil derfor være dem,som har den første kontakt til alle børn i kommunen.